Dragebygning og bålsnacks på Nordre Fælled

Kom forbi Au Natura på Nordre Fælled og byg din personlige drage. Du får hjælp til at bygge din helt egen drage, pynte den og give den en hale. Når din drage er flyveklar, skal den testes i efterårsvinden. Bagefter kan du slappe af med en bålsnack, mens du hygger rundt om bålet sammen med din familie og venner. Til sidst må du selvfølgelig tage din egen drage med hjem.

Alder: Alle. Børn under 10 år skal dog være ifølge med en voksen.

Tid: Torsdag d. 19.10. kl. 13.00-16.00. Sted: Nordre Fælled ved Au Natura og Myretuen, Gl. Jennumvej, 8930 Randers NØ.

Tilmelding: Ingen.

Andet: I tilfælde af dårligt vejr bygger vi drager i tørvejr ved Myretuen. Hvis ikke det er muligt at flyve med dragen på dagen, får man den selvfølgelig med hjem, så man kan teste den en anden dag.

Arrangør: Bysekretariatet og Nordbyen Kalder.